OFA, Fotoklub i Odense
  • Home
      • Back
      • Sitemap
  • Om OFA
      • Back
      • Generel info
      • Vedtægter og regler
      • Persondatapolitik
  • Kontakt os
  • Artikler
      • Back
      • Alle artikler
      • Tips fra OFA
      • Før og efter
      • Gamle OFA-blade
      • Fra OFA´s historie
  • Program
  • Kalender
  • Konkurrencer
      • Back
      • Klubkonkurrencen
      • Temakonkurrencen
      • Årets billede
      • Fælles Fynske
      • Arkiv
  • Links
  • På tur
  • Medlemmernes billeder
  • Log på / af
apr 01
2022

Program 2022, 2. kvartal

Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.

7.4. Billeder fra Den Blå Time
Vi ser billeder fra turen ved havnen den 31.3. Hvert medlem medbringer maks. 10 billedfiler.
Der vil også være tips til hvordan man kan gemme eller eksportere billedfiler, som fra 2. runde skal afleveres forud for afleveringen af papirbilleder til klubkonkurrencen. (Poul Chr.)

21.4. Serier
Hvordan laver man en god serie? Det kan være en serie på 3-6 billeder til konkurrencer som Den Nationale og Fælles Fynske, men det kan også være større serier beregnet til en udstilling eller bog. Medbring eksempler på USB eller som print. (Poul Chr.)

24.4. Fælles Fynske
Fælles Fynske 2022 afholdes med udstilling, photowalk, phototalk og dommergennemgang på VUC i Svendborg.

28.4. Store afleveringsdag
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 2. runde samt papirbilleder til Den Nationale 2022. Dommer i klubkonkurrencen er fotograf Ib Trebbien. Husk at uploade digitale filer af dine billeder til billedsekretæren senest mandag før afleveringen. Billedfilerne anvendes kun til visning i klublokalerne ved aflevering og dommergennemgang. Dommeren får kun tilsendt papirbillederne. Nærmere vejledning til upload udsendes via de sædvanlige informationskanaler.

Vi gennemser primært de indleverede billeder til klubkonkurrencen, og hvis tiden tillader det også billederne til Den Nationale. (Niels Erik)

5.5. Tur til Elmelund Skov
Vi tager på tur i den forholdsvis nyplantede Elmelund Skov. Niels vil først informere om skovprojektet, som er den størst nyplantede skov i Danmark i 100 år. Derefter er der fotografering så længe vi har lys og lyst. Mødested: Parkering Elmelund Skov Vest, (Mellem Ellegårdvej og Fårebjergvej). (Niels)

12.5. (Dagen før Store Bededag)
Ingen klubaften

19.5. Iscenesat fotografi
Vi får besøg af Esben Fog, som ta'r os på en tur med ind i sit billedunivers med sære figurer i sære landskaber.

I stedet for at bruge kameraet til at registrere eller fortolke den fysiske verden omring os, skaber Esben sine egne fantasiverdener - inspireret af alt fra 1600-tallets vanitasmalerier eller 1800-tallets fotografiske pionerer til 1900-tallets surrealister.   
Esben arbejder meget med billeder, som fortæller en historie. Billeder man kan gå på opdagelse i. Historien bliver ofte hjulpet på vej af trickeffekter, som både kan være udført med traditionelle analoge teknikker eller digitalt.
Han arbejder mest med nøgne modeller - levende såvel som af plastik.
Vi bliver inviteret indenfor i værkstedet og indviet i de kreative processer og de ofte snørklede veje, som langsomt materialiserer sig i et færdigt billede.
Esben er uddannet arkitekt, men har sideløbende arbejdet med fotokunst og har udstillet mange steder. Blandt andet har han været repræsenteret i det tidligere Museum for Fotokunst i Brandts. (Niels).

26.5. Kr. Himmelfart
Ingen klubaften

2.6. Et kig i fototaskerne
Tag din fototaske med. Vi tager et kig i taskerne og får en snak om indholdet. (Poul Chr.)

9.6. Resultat 2. runde
Dommer Ib Trebbien kommenterer billederne i klubkonkurrencens 2. runde. (Niels Erik)

17.6. Sæsonafslutning (Fredag)
Sæsonen afsluttes med hyggelig grillaften hos Niels Holmgård, H.C. Andersens Gade 54, 5000 Odense C. Grillen startes kl. 18.30.  Arrangementet er for hele familien. Medbring selv kød, tilbehør og drikkevarer. Der er dårlige parkeringsforhold i kvarteret hvor Niels bor, så det anbefales man rådfører sig med Niels om dette. Tilmelding til Niels senest 9.6. (Niels)

Detaljer
Program
1. april 2022
315
jan 01
2022

Program 2022, 1.kvartal

Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.
 

6.1. Billedkritik
Hvert medlem medbringer 3-4 billeder i op til 4K opløsning (3840x2160). Billedkritikken foregår i plenum, hvor vi giver hinanden en saglig, seriøs og konstruktiv billedkritik. (Poul Chr.)

13.1. Resultat Årets Billede (via Skype)
Dommer Søren Olsen kommenterer billederne og udpeger vinderen af Årets Billede 2021. Søren har været medlem i OFA og har flere klubmesterskaber i S/H på samvittigheden. Mødet foregår via Skype – der udsendes link til mødet kl. 19 (Poul Chr.)

20.1. Billeder fra Magiske dage
Niels, Preben og Maybritt viser nogle af deres billeder fra Magiske Dage i Odense. (Niels)

27.1. Billeder jeg ikke vil bruge i klubkonkurrencen
Medbring 2-3 billeder du ikke vil bruge i klubkonkurrencen, men billeder som du selv holder meget af. Vi ser billederne igennem og får en snak om dem. (Kåre)

3.2. Aflevering 1. runde (B)
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 1. runde. Der må afleveres 2 billeder i hver af kategorierne monokrome og farve. Dommeren er ikke fundet endnu. Efter et gennemsyn af de indleverede billeder, er der tid til at se andre medbragte billeder – en såkaldt B-dag. (Niels Erik)

10.2. Temakonkurrence (B)
Emnet i dette års første runde af temakonkurrencen er ”Forladthed”, som også er tema i Fælles Fynske med aflevering 24.2. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. 20x30 cm. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. (Niels Erik)

17.2. Generalforsamling
Der afholdes ordinær generalforsamling ifølge vedtægterne. Indkaldelse rundsendes pr. mail. (Poul Chr.)

24.2. Aflevering til Fælles Fynske (B)
Der er indlevering af billeder til Fælles Fynske 2022. Se mere her. Og her. Klubben betaler deltagergebyret. Vi gennemser de indleverede billeder, men der er også tid til andre medbragte indslag. (Poul Chr.)

3.3. Samme RAW-fil
Vi ser jeres bud på billedbehandling af den samme RAW-fil, som kan hentes via det link, der er sendt ud på OFA-Information. Hver deltager fortæller, hvordan billedet er billedbehandlet og ikke mindst hvorfor. (Kåre)

10.3. Teknikaften om vedligeholdelse af udstyr og backup
Vidensudveksling om vedligeholdelse af udstyr og hvordan vi hver især laver backup af vores kære billeder. (Poul Chr.)

17.3. Resultat 1. runde
Dommer Nicolai Brix gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 1. runde. (Niels Erik)

24.3. Robert Wengler
Vi får besøg af Robert Wengler, som fortæller om sit spændende arbejde som fotojournalist. Han har baggrund i over 30 år som pressefotograf på Fyens Stiftstidende og de sidste 5 år været selvstændig fotojournalist med base i Odense. Selvfølgelig supplerer Robert med masser at billeder. (Poul Chr.)

31.3. Foto i den blå time
Vi fotograferer på havnen i den blå time, som ligger i tidsrummet 20:15-21:05. Der er solnedgang 19:54. Mødested: kl. 19:30 på P Byens Ø som ligger på Finlandskaj. (Kåre)

Detaljer
Program
1. januar 2022
302

Side 4 ud af 4

  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
© 2025 Odense Fotografiske Amatørklub. Alle rettigheder forbeholdes. Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne hjemmesides fotografier eller dele heraf, er uden autors skriftlige tilladelse forbudt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. All rights reserved.