Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.
8.8. Fotowalk i Odense
Mødested: P-plads ved Kvickly Skibhusvej.
15.8. Negative Space
Begrebet Negative Space handler i høj grad om samspillet mellem hovedmotivet og omgivelserne. Hvis effekten udnyttes optimalt, fanger og fastholder det beskueren. Negative Space er bestemt ikke kun et tomt rum med ingenting. Så længe det placerer motivet i et åbent område med tilstrækkelig tomhed til at interagere med det, kan brug af Negative Space skabe fantastiske billeder, som fanger og fastholder beskueren. Effekten kan bruges i næsten alle fotografiske genrer, portræt, gadefoto, produktfoto, arkitekturfoto osv. Medbring maks. 5 af dine egne billedeksempler til en snak om Negative Space. (Niels)
22.8. Aflevering 3. runde
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 1. runde. Der må afleveres 2 billeder i hver af kategorierne monokrom og farve. Dommer er billedkunstlærer Birthe Garne Jensen, som også var dommer på dette års Fælles Fynske. Årets næste og sidste aflevering er den 10.oktober (Niels Erik)
29.8. Billeder fra ferien
Medbring maks. 6 billeder fra din ferie. (Kåre)
5.9. Besøg af street fotograf Morten Albek
Vi får besøg af Morten Albek, som bl.a. afholder workshops i streetfotografering i europæiske byer med masser af liv og spændende scenerier. Der er lagt op til en spændende aften i streetfotografiets tegn. (Poul Chr.)
12.9. Min favorit streetfotograf
Kom med dit bud på din favorit streetfotograf. Medbring eksempler fra bøger eller fra nettet. (Poul Chr.)
19.9. Resultat 3. runde
Dommer Birthe Garne Jensen gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 3. runde. Efter bedømmelsen viser hun eksempler på sine egne værker. (Niels Erik)
26.9. Vores egne streetbilleder
Medbring maks. 6 af dine egne streetbilleder til en snak om denne populære fotogenre. Det kan evt. være billeder fra fotowalken den 8. august eller andre af dine bedste streetbilleder. (Poul Chr.)