Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.


11.8. Foto på afgrænset område
Vi fotograferer på pladsen ved Tysklandskaj/Gammelsø ved havnen. Denne aftens udfordring er, at der kun må fotograferes på dette afgrænsede område. Vi mødes til sædvanlig tid kl. 19.30.  (Kåre)

18.8. Billeder fra fototure
Vi ser billeder fra den 11.8. og fra turen til Elmelundskoven. Medbring maks. 10 billeder, som vises digitalt. (Poul Chr.)

25.8. HCA-museet
Vi fotograferer i området omkring det nye HCA-Museum. Mødested: indgangen, H.C. Andersen Haven 1, kl. 19.30. (Poul Chr.)

1.9. Aflevering 3. runde
Der afleveres billeder til klubkonkurrencens 3. runde. Dommeren er ikke fundet endnu. Dommeren er Nicolai Godvin fra Østfyns fotoklub.
Husk at uploade digitale filer af dine billeder til billedsekretæren senest mandag før afleveringen. Billedfilerne anvendes kun til visning i klublokalerne ved aflevering og dommergennemgang. Dommeren får kun tilsendt papirbillederne. Vi gennemgår de indleverede billeder til klubkonkurrencen, som vises digitalt. (Niels Erik)

8.9. Chennai og Anholt
Kim Fleischer Michaelsen har i 2022 udgivet to meget forskellige fotobøger: From Madras to Chennai; 50 years of Street Photography og Anholt. Begge bøger kan fås i alle boghandlere. Kim er pensioneret læge, der har fotograferet siden gymnasiet. Han vil fortælle om historien bag de to bøger, vise foto fra bøgerne og fortælle om arbejdet og økonomien bag de to udgivelser. (Poul Chr.)

15.9. De nye funktioner i Ps og LrC
Vi ser på de nyeste funktioner i Photoshop og Ligthroom Classic. (Poul Chr.)

22.9. Temakonkurrence 2. runde (B)
Emnet i årets anden runde af temakonkurrencen er ”Frihed”. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. 20x30 cm. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte. (Niels Erik)

29.9. Resultat 3. runde
Dommer Nicolai Godvin gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 3. runde. (Niels Erik)