Hvordan gik det på ofa.dk i 2019?

 

Nu hvor vi er kommet godt ind i 2020 er det blevet tid til at kigge lidt på, hvordan det gik her på hjemmesiden i det forgangne år.

Vi har ikke på forhånd sat os nogen forventninger eller ønsker til, hvor populær ofa.dk skal være, så det, at der er andre besøgende end vores egne medlemmer er en succes for os :-)

Og hvordan er det så gået? Ja, det er gået helt godt, synes vi. Der har været omkring 12 besøg på siden i gennemsnit pr. dag, det giver i alt 4361 sessioner i 2019. Heraf kommer de godt 90% fra lille Danmark. Vi har haft besøg af 1759 personer fra 37 lande, hvilke lande kan du se i grafikken herover. Her er det igen Danmark der topper med godt 78% besøgende. De mest populære måneder at besøge ofa.dk er marts / april / maj, derefter falder interessen lidt igen, for at stige i oktober. Det hænger meget godt sammen med vores programstruktur. Alt i alt har vi haft 15.759 sidevisninger, en af de mest besøgte sider er medlemmernes billeder, den ligger helt i top, kun overgået af startsiden og skarpt efterfulgt af programoversigten. Så vi kan kun opfordre vores medlemmer til at bruge galleriet, det bliver nemlig set...