Det hele startede med et KODAK Instamatic 133. Efter et par år blev det udskiftet med et Canon TX. Det var mit første spejlreflekskamera. Det var for alvor med det kamera, at jeg lærte at fotografere. Senere kom skiftet fra analog- til digitalkamera. Jeg kan godt lide at eksperimentere, og der er gode muligheder for at få inspiration i OFA. Det digitale mørkekammer giver rige muligheder for kreativ udfoldelse. Som software bruger jeg Rawtherapee og GIMP, som begge er freeware. Hvis du har opfattelsen af, at freeware er dårlige programmer med få muligheder, og som giver dårlige resultater, så kast et kig i min bog om GIMP. Du finder den på min hjemmeside.