Klubkonkurrencen, 3. runde
Af Erling C. Hollmann.

Denne gang havde vi hentet dommeren på Sjælland, nemlig Karsten Madsen fra Næstved Fotoklub. Karsten har haft interessen for fotografi i mange år, så han har oplevet udviklingen fra det analoge fotografi til det digitale i dag. Som han fortalte før han gennemgik vores billeder: "Jeg savner IKKE at stå i mørkekammeret".

Alle billeder fik en kommentar med på vejen og selv om ikke alle medlemmer i OFA var enige i de forslag til forbedring som Karsten kom med, var der mange gode råd til at optimere billederne. Her er et lille uddrag af de bemærkninger som Karsten kom med:

Monokrom:
Den faldt jeg ikke for - En værre suppedas - Nåhr ja, den skal vende sådan - Det er noget arkitektur, det er nok et eller andet moderne byggeri - Billedet lever på sit grafiske udtryk - Her har vi en hund - Man skal lægge lyset, så øjet bliver draget hen mod det, man ønsker beskueren skal se - Det er meget elegant lavet - Så er der et billede helt til kant - Her har vi en blomst i noget meget fint lys - Jeg prøver lige at lave en beskæring - Fantastisk portræt, taget fra siden - Fint at de lyse blade ikke rører ved næsen - Der er en stor kvalitetsbredde i jeres billeder - De 2 øverst placerede billeder kunne godt have været byttet om.

Farve/papir:
Det er en lidt kedelig tone, det er næsten monokromt - Hov, vender det rigtigt - Der er ikke megen skarphed - Det imellem blomst og gren er noget rod - Det er en anden mands værk, så der er ikke meget fotografisk i det, det er lidt som at stjæle motivet - Det er et vanskeligt sted at fotografere - Den flade der, er kedelig - Så har vi et uskarpt par,  først brød jeg mig ikke om det, men det kom lidt deropad - Tivoli, dramatik og fuldt tryk på, men det er lidt rodet - Alle de penge der ligger der, det er lidt forvirrende - Man kan diskutere om der skulle være en fugl i det gyldne snit - Jeg synes farvebilleder har svært ved at klare en hvid ramme - De 2 toner der, spiller fantastisk godt sammen - Hvis et fuglebillede skal være godt, skal man kunne se øjnene - Sådan et billede kan man selv tænke videre på.

Der er ingen tvivl om, at Karsten Madsen brænder for fotografiet og har en mening om det han ser. Efter vi var færdige med gennemgangen af vores billeder, viste Karsten en stribe af sine egne gadefotografier, som OFA´s medlemmer selv kunne kigge nærmere på inden kaffepausen.

Vinderbillederne og pointlisten ses herunder:


Monokrom:

runde 3 2019 sh 1
Monokrom, 1. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Barbershop.

runde 3 2019 sh 2
Monokrom, 2. plads & Dommerdiplom, autor: Anastasios Papadoulis. Titel: Forgotten Dreams.

runde 3 2019 sh 3
Monokrom, 3. plads, autor: Egon Aarenstrup. Titel: Mand, Marokko.

Farve/papir:

runde 3 2019 fp 1
Farve/papir, 1. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Kvindesnak.

runde 3 2019 fp 2
Farve/papir, 2. plads, autor: René Jensen. Titel: Rana esculenta.

runde 3 2019 fp 3 + DD
Farve/papir, 3. plads, autor: Anastasios Papadoulis. Titel: Loneliness.


Stillingen efter 3. runde:

  Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
1 Niels Holmgård 30 25 35   90
2 Egon Aarenstrup 28 26 30   84
3 Anastasios Papadoulis 20 25 36   81
4 Lars Møller 27 24 28   79
5 Anne Neuchs 34 12 33   79
6 René Jensen 28 25 15   68
7 Aiki Linette Dyring 27 16 19   62
8 Niels Jørgen Valentin 19 22 19   60
9 Poul Chr. Jensen 31 17 9   57
10 Søren Wulff 28 12 17   57
11 Maybritt Jensen 24 14 11   49
12 Uffe Andersen 9 12 15   36
13 Preben Hansen 30 5     35
14 Jens Groth 18 15     33
15 Jørgen Jørgensen 13       13

 

  Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
1 Kåre Selvejer 35 23 32   90
2 Niels Holmgård 33 25 29   87
7 René Jensen 25 21 33   79
8 Søren Wulff 27 18 32   77
3 Egon Aarenstrup 20 31 24   75
6 Poul Chr. Jensen 29 17 29   75
5 Anastasios Papadoulis 18 30 26   74
4 Anne Neuchs 31 18 20   69
9 Aiki Linette Dyring 20 23 20   63
13 Maybritt Jensen 22 19 22   63
11 Lars Møller 19 23 17   59
12 Niels Jørgen Valentin 18 24 14   56
15 Jørgen Jørgensen 13 19 19   51
16 Uffe Andersen 12 16 17   45
10 Jens Groth 16 27     43
14 Preben Hansen 16 18     34