Klubkonkurrencen 3. runde
Af Erling C. Hollmann

Dommer i 3. runde af klubkonkurrencen var Pernille Wennerstrøm Andersen, som tidligere har været formand for Odense Fotoklub. I dag er hun selvstændig fotograf med eget studie. På trods af det var hun lidt benovet over at være blevet spurgt om hun ville bedømme vores billeder og vistnok også lidt nervøs :-) Det havde hun nu ikke grund til at være - vi fik en sober bedømmelse med mange gode kommentarer, som f.eks.: Ville have virket endnu stærkere på mig, hvis personen i baggrunden ikke havde været der - Meget kreativt og kommer til at virke malerisk på en måde - Meget fint portræt med meget nærvær og god komposition - Velkomponeret billede og meget flot belyst - Ville have lysnet skyggerne lidt - Fedt grafisk billede med masser af linjer og konturer - Der er lidt med kompositionen - osv. Alle billeder fik en kommentar med på vejen, mange af dem med gode råd til en evt. forbedring.

De udleverede point gav anledning til lidt småjusteringer i rækkefølgen, tilbage er nu 4. runde til at afgøre resultatet. Men husk: intet er afgjort før den fede dame synger.

Vinderbillederne og pointlisten ses herunder, tallene i parentes viser placeringen i sidste runde:


Monokrom:

runde1 2017 sh 1
Monokrom, 1. plads og dommerdiplom, autor: Niels Jørgen Valentin. Ingen titel
Dommerkommentarer: Helt igennem et fedt abstrakt billede - meget mørkt og dystert, men det holder. Jeg har siddet længe og forsøgt at finde ud af, hvad det er, men har ingen ide. Fed redigering med noget struktur hen over - min favorit. Skulle printes i stort format på en aluminiumsplade - det kunne se fedt ud.

runde1 2017 sh 2
Monokrom, 2. plads, autor: Niels Holmgård. Titel: Den kinesiske pige
Dommerkommentarer: Rigtigt flot portræt og fed framing - hovedmotiv godt nok i midten, men pga. den store gren der framer hende, så virker det her. Der måtte godt have været lidt flere blade i venstre hjørne - på grænsen af, hvor man siger enten er det der eller også er det der ikke. Meget flot og stemningsfuldt.

runde1 2017 sh 3
Monokrom, 3. plads, autor: Erling C. Hollmann. Titel: Tørke i Skotland
Dommerkommentarer: Reportage eller landskab - det kan begge dele. Virkelig et flot billede med gode linjer og god komposition. Flot S/H konvertering der skaber noget dramatik og dybde.

Farve/papir:

runde1 2017 fp 1
Farve/papir, 1. plads, autor: Steffen Høy Pedersen. Ingen titel.
Dommerkommentarer: Forgrund, mellemgrund og baggrund! Lyset trækker opmærksomheden hen på personerne - er de tilfældige eller placeret?


runde1 2017 fp 2
Farve/papir, 2. plads, autor: Poul Chr. Jensen. Titel: Olsen Banden
Dommerkommentarer: Det er godt set og ja, man tænker straks Olsen Banden. Fed komposition, gode farver / redigering. Min favorit.


runde1 2017 fp 3
Farve/papir, 3. plads, autor: Erling C. Hollmann. Titel: Glen Finglas Reservoir.
Dommerkommentarer: Meget stemningsfuldt billede - rigtig god komposition, hvor man netop formår ikke at få øen lige i midten af billedet. Super farver og flot spejling selvom vandet ikke står stille. Ville gerne se det i S/H.


Stillingen efter 3. runde:

    Monokrom 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
1 (1) Niels Holmgård 29 31 36   96
2 (3) Niels Jørgen Valentin 22 28 36   86
3 (2) Egon Aarenstrup 22 30 29   81
4 (4) Erling C. Hollmann 22 25 34   81
5 (5) Poul Chr. Jensen 23 22 29   74
6 (7) Maybritt Jensen 27 15 25   67
7 (6) René Jensen 16 27 19   62
8 (8) Jens Groth 15 23 21   59
9 (9) Steffen Høy Pedersen 18 6 21   45
10 (10) Preben Hansen 6       6

 

    Farvepapir 1. runde 2. runde 3. runde 4. runde I alt
1 (2) Niels Holmgård 33 28 32   93
2 (1) Niels Jørgen Valentin 28 34 27   89
3 (3) Poul Chr. Jensen 21 28 34   83
4 (4) Erling C. Hollmann 16 32 34   82
5 (6) Steffen Høy Pedersen 21 20 29   70
6 (5) Kåre Selvejer 21 22 23   66
7 (7) Maybritt Jensen 21 19 23   63
8 (9) Jens Groth 26 10 26   62
9 (10) Preben Hansen 18 14 26   58
10 (8) Egon Aarenstrup 8 32 15   55
11 (11) René Jensen 11 11 12   34
12 (12) Ole B. Nielsen   7     7