Fotografi

  • Temakonkurrencen 2021, 1. runde

    Temakonkurrencen, 1. runde, Nu lysner det
    Af Jørgen Jørgensen.

    Temaet i denne første runde i 2021 var "Nu lysner det", inspireret af den aktuelle Coronasituation. Det burde jo give rig anledning til en masse spændende fortolkninger af den forhåbentligt aftagende Corona-epidemi.
    Desværre dukkede der ikke så mange OFA medlemmer frem i klubben denne aften. Det skyldtes sikkert, at der var EM-fodbold i fjernsynet, samtidig med at der var meget fint sommervejr. Vi var i alt otte medlemmer, hvoraf der blev afleveret billeder fra de fire. Reglerne er, at der må afleveres 1 - 2 printede umonterede billeder fra hver fotograf, og bedømmelsen foretages ved pointgivning mellem 0 og 10 point blandt de fremmødte.
    Vinder blev Jørgen Jørgensen med et stemningsfuldt billede fra en mørk vejtunnel, hvor der for enden af tunnelen åbner sig et smukt lyst landskab.
    Andenpladsen gik til Ebbe Rosendahl med et meget smukt billede af en ung kvinde, der i et forretningsvindue sidder og betragter verdenskortet som gradvist lysner sig.
    Nr. tre blev Niels Erik Andersson med et billede fra en armensk kirke, hvor der lyser nogle kraftige lamper.

    Et udmærket arrangement, men der måtte gerne deltage nogle flere fotografer, så der kan blive mere konkurrence ud af det.

    De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

    tema 21 01 01
    1. plads: Jørgen Jørgensen

    tema 21 01 02
    2. plads: Ebbe Rosendahl

    tema 21 01 03
    3. plads: Niels Erik Andersson


    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 I alt
    1 Jørgen Jørgensen 7,50   7,50
    2 Ebbe Rosendahl 6,83   6,83
    3 Niels Erik Andersson 6,67   6,67
    4 Poul Chr. Jensen 5,50   5,50


     

  • Temakonkurrencen 2021, 2. runde

    Temakonkurrencen, 2. runde, Rød
    Af Sten Sagen.

    Temaet rød kan frit efter Google forbindes med blod, hjerte, liv, lidenskab, stærke følelser, varme, hede, ildopofrelse og fare. Der var således lagt op til for nogle vilde fortolkninger. Men de vilde følelsesudladninger var ikke repræsenteret i noget særligt omfang i de 19 billeder der var indleveret til konkurrencen. Fortolkningerne var hovedsageligt centreret om selve farven rød!
    Vinderen blev Jørgen Jørgensen med et billede af en gadeartist i Firence. Artisten var udklædt som klovn og havde et tvetydigt udtryk kønsmæssigt! Det var ”stacket” med et par andre billeder, så det fik et drømmende udtryk!  Nr. 2 blev Poul Chr. Jensen med et billede af et rødt rundt vindue i Daells Varehus´ afdeling i Odense. Et meget enkelt og potent motiv! Poul Chr. havde en god dag, for han blev osse nr. 3 med et billede af en norsk brandhane, men på grund af reglerne, der siger at man kun kan få én vinder placering, så måtte han ”nøjes” med 2. pladsen. René Jensen kunne derfor blive nr. 3 med sit billede af et udsnit af et toghjul fra et gammelt klassisk lokomotiv, der står på togmuseet i Gedser! Billedet var osse et meget enkelt og stilrent motiv! Tillykke til de 3 vindere!

    De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

    tema 21 02 01
    1. plads: Jørgen Jørgensen

    tema 21 01 02
    2. plads: Poul Chr. Jensen

    tema 21 01 03
    3. plads: René Jensen


    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 I alt
    1 Jørgen Jørgensen 7,50 7,33 14,83
    2 Ebbe Rosendahl 6,83 5,83 12,67
    3 Poul Chr. Jensen 5,50 7,00 12,50
    4 Niels Erik Andersson 6,67 4,08 10,75
    5 René Jensen 6,75 6,75
    6 Rune K. Larsen 6,67 6,67
    7 Niels Holmgård 6,33 6,33
    8 Søren Wulff 6,25 6,25
    9 Sten Sagen 6,25 6,25
    10 Preben Hansen 4,83 4,83


     

  • Temakonkurrencen 2022, 1. runde

    Temakonkurrencen, 1. runde, Forladthed
    Af Sten Sagen.

    Igennem tiden har forladthed som bekendt været et yndet tema lige siden fotografiets barndom. Forladthed kan både udtrykke en følelse af at være blevet forladt og / eller beskrive et eller andet, der er forladt!  Et hus eksempelvis der er præget af, at der ikke længere færdes eller bor mennesker. Samt eksempelvis forladte børn, ting mv!  Frit efter Den Danske Ordbog!
    Der deltog i denne første runde 12 fotografer med i alt 24 billeder. Hvoraf 10 af fotograferne var tilstede. Derudover var der fremmødt fem andre medlemmer, der ikke havde billeder i konkurrencen, men de deltog til gengæld, som de selvfølgelig må, via deres pointgivning.

    Alt i alt en hyggelig og fotoberigende aften!

    Forladthed blev fortolket meget bredt i de 24 billeder. Lige fra billeder af: en træt mand med en Nettopose, tre billeder af tilsyneladende forladte ensomme børn, en ensom svømmende fugl, et soveværelse i et forladt hus, et forladt hus, en tom maleriramme på en nøgen gammel mur, ensomme ældre mennesker der tog sig en lur, en kvinde der spiser i ensomhed, en ung kvinde siddende på gulvet i et forladt tomt værelse, en meget gammel kuffert med et religiøst præg, en enlig kvinde der kigger ud over havet, gamle sammenfiltrede træstammer, en mosgroet trailer, et mosgroet hus, en gammel drejeskive telefon i en stald lignende bygning til et billede af en gammel kasseret tom gravsten.
    Vinderen blev Erling C. Hollmann med et flot billede af en meget fotogen gammel veteranbil i form af en rød Vauxhall model nr. 14 fra perioden 1938 til 1948, hvor produktionen af denne model vist nok fandt sted. Så vidt undertegnede kan forstå på Google! Nr. 2 blev Rune K. Larsen med et stemningsfyldt billede af en kvinde siddende tæt ved en mur. Hun kigger ud over et fascinerende ørkenlignende landskab, der kunne ligne et landskab i en Star Wars film. Det er ikke så mærkeligt at billedet vækker disse referencer, for landskabet er en ørken i Marokko, der flittigt har været brugt som filmlocation blandt andet til scener i ”Gladiator” og ”Game of Thrones”! Nr. 3 blev Niels Holmgård med et malerisk billede af en meget rusten veteranlastbil, der tilsyneladende har stået længe i en totalt sammenfalden lade på en gård i Vendsyssel. Der forekommer ikke nogen oplysninger om mærket på lastbilen, men det er sandsynligvis en Bedford fra slut 1950´erne, hvis google ellers er brugt rigtigt!

    Stort tillykke til alle vinderne! 

    De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

    tema 22 01 01
    1. plads: Erling C. Hollmann

    tema 22 01 02
    2. plads: Rune K. Larsen

    tema 22 01 03
    3. plads: Niels Holmgård


    Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

      Autor Runde 1 Runde 2 I alt
    1 Erling C. Hollmann 7,21   7,21
    2 Rune K. Larsen 7,00   7,00
    3 Niels Holmgård 6,64   6,64
    4 Jørgen Jørgensen 6,57   6,57
    5 Maybritt Jensen 6,47   6,47
    6 Rene Jensen 6,36   6,36
    7 Søren Wulff 6,00   6,00
    8 Sten Sagen 5,64   5,64
    9 Ebbe Rosendahl 5,14   5,14
    10 Poul Chr. Jensen 5,07   5,07
    11 Niels Erik Andersson 4,07   4,07
    12 Jens Groth 3,93   3,93