okt 25
2023

En snack med morgenposten.

Inspiration skal der til - sådan er det ihvertfald for de fleste. Det handler ikke om at kopiere andres værker, men uden inspiration kan man have en tendens til at gentage sig selv og det bliver måske lidt kedeligt i længden. Hvordan får man så inspirationen?


Ja, man kan f.eks. abonnere på fotoblade, se fotoudstillinger eller bruge søgemaskiner på nettet. For nyligt er der også kommet en anden mulighed - få et link til en ny fotograf hver morgen direkte i din mailbox. Det er fotobladet "Frames" der står bag, deres service hedder "Photosnack" og det er lige hvad det er. En kort beskrivelse, et enkelt billede og et link til den omtalte fotograf består emailen af. Man kan tilmelde sig på denne side: photosnack.email så går det helt af sig selv. Man kan til enhver tid framelde sig igen, hvis det ikke lige var det man håbede på.

Herunder ser du et par screendumps fra de mails du modtager, klik på dem for at se dem i stor størrelse: