Niels Holmgård, vores kasserer og desuden cykelglad, var her i sommeren på en cykeltur sammen med sin gode ven Henrik Lund Jensen. Efter at være kommet hjem igen, skrev Henrik denne fortælling på sin Facebookprofil. Vi syntes den var så velfortalt, at den fortjente at blive delt her på siden også; vi fik tilladelsen fra Henrik, så nu har du mulighed for at nyde historien her, illustreret med Henriks egne fotos:
Postbåden & den harmoniske dukke
Umiddelbart lyder en cykeltur på Møn, Falster og Lolland ikke som det mest oplagte feriemål. Kombinationen af nysgerrighed, fysiske udfordringer og skiftende vejrlig viser sig dog ret hurtigt at blive et stærkt og positivt tilvalg for en god cykelven og mig. Otte dage i selskab med jernhesten, madpakkerne og vekslende sol og regn byder på indtryk, som vil blive husket længe. En grænseoverskridende ”erotisk” oplevelse på et kunstmuseum gør ikke turen mindre interessant.
Tja, hvor skal man egentlig tage hen i sin ferie? Det vrimler med gode tilbud og fristende destinationer. Beslutningen om tur på mtb´en bliver taget i foråret, da bogen ”Rans vilje” af Peder Frederik Jensen udkommer. Efter læsning af halvdelen af bogen, er der taget stilling. Jeg skal se og opleve de diger på Sydlolland, som blev bygget efter stormfloden i november 1872, hvor 80-90 mennesker omkom til lands. Og, hvor op mod 200 omkom til søs, da 427 sejlskibe (!) og 23 dampskibe forulykkede.
Min mangeårige gode ven Niels Holmgård er frisk og oplagt på en tur, der starter i Vordingborg. Først kører vi forbi Gåsetårnet, og derefter ad fine, men regnvåde stier mod Kalvehave, hvor Dronning Alexandrines Bro forbinder Sjælland med Møn. Efter et par timers kørsel er vi fremme ved bed & breakfast-destinationen Damsholte midt på det vestlige Møn. Et nedlagt plejehjem er omdannet til ferie-, fest- og konferencecenter. Retro med gamle, knirkende møbler, klokkestrenge og billeder af vores kongepar fra 1947 - 1972. Et kæmpestort træ med kirsebær er sammen med gode lokale øl med til at forsøde tilværelsen i de tre dage, hvor vi overnatter i byen, der huser en flot kirke i rokokostil og et gods med det fornemme navn Marienborg.
Hårde ruter, regn og mødet med andre på cykel
Feriedagene på Møn byder først på en tur til den nordlige ø Nyord. Dagen implicerer tre regnbyger, kaffe og citronsorbet på ”Noorbohandelen”- og en badetur (ikke nogen fornøjelse på grund af sten!). Aftensmaden indtages i Stege, der engang i 1400-tallet var blandt Danmarks rigeste byer på grund af et indbringende sildefiskeri. Byen er fortsat præget af sin voldsomme historie med voldgrave, byport og en meget stor kirke. Nu må den nøjes med at være Møns hovedstad.
Dagen efter gælder turen mod det østlige Møn og Møns Klint. Et visit i Elmelund Kirke med kalkmalerier. Bare én af de ti kirker, vi besøget på turen. Et helt andet cykelterræn med stejle bakker, skove og grusstier. Inden besøget på det romantiske ”Liselund” er pulsen på en opkørsel en enkelt gang over de 150. Møns Klint er turens absolutte clou. Et unikt sted, som tiltrækker i tusindvis af turister. Ikke færre en 497 trappetrin er der på både nedturen og opturen (!). Her er der brug for både kondition og balancekunst. Med kun to meter i bredden er stranden fysisk indskrænket, og det bliver kun til at kort visit (har også været der en del gange før). Rejsefælle Niels er derimod ret vild med klinten, og han hjælper også beredvilligt andre med at forcere vand og diverse sten og forhindringer. Behøver jeg at berette om høj puls på vejen op?
Mødet med andre cyklende turister er spændende. Således snakker vi med både hollandske, franske, norske, svenske, israelske og tyske medcyklister ved klinten. Udveksler erfaringer, vinker og ønsker ”god tur”. En kop kaffe ved Klintholm Havn nydes før turen går tilbage til plejehjemmet. Eneste minus er den væmmelige lugt fra Stege Bugt. Det sætter tankerne i gang omkring det dårlige vandmiljø i Danmark og havets elendige, ja katastrofale tilstand. Alvorligt!
Tobias´ App
Min cykelven og rejsefælle holder umådeligt meget af sin vejrapp. Den giver da også nyttige og valide informationer. Blandt andet om tordenbyger og diverse skybrud. Men det er jo trods alt ikke en 1:1 fortælling om vejret. Altså præcis der, hvor man står. Således kan der opstå situationer, hvor det er tørvejr på et sted, hvor det ”burde” regne - og omvendt. Sådan er det på en cykeltur. Derfor er regntøj og ly under træer og i skure et must, hvis det står ned fra oven.
Vejrauguren i Folk og Røvere i Kardemomme By, den gode Tobias, tog som bekendt indimellem fejl. Og, Niels´ vejrapp får derfor tilnavnet ”Tobias´ App”. God humor er en absolut betingelse, når man rejser sammen på denne facon.
Vind, varme og ”tæt på” hændelse
Turen fra Møn til Falster foregår i frisk vind og varme. Efter nogle kilometer er vi tæt på et blive kørt ned af en ung fyr i en Audi, der overser os i et kryds, hvor han angiveligt er blændet af solen. Fyren med solbrillerne får et stærkt undskyldende ansigtsudtryk, da jeg råber ”Fuck - hvad sker der?”. Der er dømt stille tavshed over de næste kilometer, der fører os over dæmningen til Bogø og hen mod veteranfærgen ”Ida”, som med dieselmaskinen på overarbejde fører os over det lille bælt til Stubbekøbing. Kraftig varme i solen ved havnen, hvor frokost og frugt indtages med udsigt til lystbåde, skonnerter og veteranbiler.
Guldalderkunst og tujatræer
I pænt stærk varme og modvind går turen mod Nykøbing Falster og kunstmuseet ”Fuglsang”. Den unge kvinde i receptionen advarer Niels mod sal nummer 6, og i programmet gøres der samtidig opmærksom på, ”at der udstilles livagtige sexdukker i udstillingens sidste sal”. Well, det må vi så tage med, når vi kommer så langt, ha-ha.
Først gælder det den permanente udstilling af klassiske, primært danske kunstværker. Meget flot med store navne. Dernæst udstillingen ”TEKNOKROPPEN”, som er ”en gruppeudstilling med værker af otte nulevende kunstnere, der beskæftiger sig med, hvordan ny teknologi påvirker vores krop og relationer, sansning og virkelighedsopfattelse”. Meget spændende!
I Arivda Byströms ”Et dukkehjem” (efter Henrik Ibsens roman) møde vi så ud over en række erotiske billeder dukken ”Harmony”, der er en AI-figur (”artificial intelligence”), som if. programmet ” lever op til en stereotyp forestilling om den perfekte kvinde. Ligesom Harmony mangler modermærker, strækmærker og behåring, mangler hun også den friktion og intensitet, der skaber en person”.
Med slutbemærkningen i programmet: ”Sexdukken kræver ikke noget, har ikke humørsvingninger, skaber ikke konflikter”, forlader vi denne sal med et skævt smil på læben - og en stille undren. Straks mere harmonisk er mødet med en række eksotiske træer i Fuglsangs romantiske have. Her er tujatræet med en midte på størrelse med en storbylejlighed og abetræet de største attraktioner.
Turen går videre mod Rødbyhavn, hvor det store Fehmern-projekt beundres. Overnatning på det fine, nyåbnede Hages Badehotel med skiferbelagte facader på de små huse, med en indbydende pool og med de bedste dyner og puder, jeg har oplevet længe.
Digegreverne
Kunne du tænke dig at køre tolv kilometer på et højt dige i kraftig modvind? Nej, vel. Alligevel blev oplevelsen speciel. På grund af naturen, på grund af det historiske og på grund af den fysiske udfordring. Balancen skal holdes, når vindstødene kommer, og der skal holdes fokus hele vejen. Turen går forbi Kramnitse, igennem Hummingen og forbi Dannemare. Ubehagelig kørsel på en smal vej ved Tillitze, hvor én af de mange kirker, vi besøgte, desværre mødte os med en lukket dør.
Nakskov anes i det fjerne. Målet for denne dags etape. Tidligere en by med skibsværft, med rederier og med en stolt selvforståelse. I dag en by med et ramponeret ry og med ar fra en kæmpe deroute, da værftet måtte dreje nøglen om. Men samtidig en by, der trods store arkitektoniske kontraster i bybilledet virker indbydende og interessant. Middelalderhuse, den store kirke, de gamle boliger. En ny havnebebyggelse på vej.
Knuds gode historier
Turen med postbåden ”Vesta” (1924) har jeg glædet mig til længe. Hele fire en halv time bliver det til i Nakskov Fjord, hvor øerne Enehøje og Vejlø (netop solgt) besøges. Knud Paludan styrer ene mand båden, mens han tegner og fortæller undervejs. Det hele i en tværstribet t-shirt, mens vi andre er pakket ind i jakker og huer, når vi er ude på vandet. Der gøres ophold på halvøen Albuen. Enehøje er meget smuk, og her boede journalist, forfatter og opdagelsesrejsende Peter Freuchen (1886 - 1957) i en årrække. På Albuen besigtiges udkigstårnet, som i en længere periode blev benyttes til observation af Langelandsbæltet og de øvrige farvande. Den meterlange kikkert er det spændende at benytte, mens man hører historiens vingesus fra Cubakrisen Man kan se huse og detaljer på Langeland - endda pylonerne på Storebæltsbroen.
Hjemad
Således berigede kan vi nyde de sidste kilometer ad små veje mod Tårs. Efter færgeturen det mere varierede terræn på Langeland og Tåsinge. Cykelferien indebar daglige ture på mellem 35 og 55 kilometer, de fleste med 10 - 20 kg på bagsmækken. Det kræver noget, rent fysisk og konditionsmæssigt. Men det tager vi gladelig med, når terræn, landskab, byer og farvande glider forbi. Vindens susen, fuglesang og puls er ingredienser, som man aldrig bliver træt af at mærke på en cykeltur i det fri.
Tak for turen til min ven, Niels. Det er ikke sidste gang, at kæden smøres og cyklen sættes i gear. For de gode oplevelser står i kø derude.
Og der ”kommer altid en postbåd, et kirsebær og en lærke til!”
