Aftener mærket med (B) er specielt velegnede til uopfordret at tage nogle billeder/billedfiler med, som man gerne vil høre andres mening om. Navnet i parentes er den ansvarlige for aftenens arrangement.

7.4. Teknikaften
Aftenens temaer er fokuseringsmetoder på det kamera og præsentation af billedredigeringsprogrammet GIMP. Der er mulighed for at stille spørgsmål om teknik, som klubbens eksperter vil forsøge at svare. (Poul Chr.)

14.4. Billedkritik

Hvert medlem medbringer 3-4 billeder. Vi deler os i små grupper, hvor vi giver saglig, seriøs og ikke mindst konstruktiv kritik af hinandens billeder. Medbring gerne PC og digitale filer. (Poul Chr.)

21.4 Aflevering 2. runde

Der afleveres til klubkonkurrencens 2. runde. Dommer er denne gang Lillian Stubbe fra Ærø.(Poul Chr.)

28.4. Video med dit kamera
Få gode råd om hvordan du lave bedre videooptagelser med dit DSLR kamera. Erling giver en introduktion og demonstrerer noget af sit grej. Medbring gerne eget kamera. (Morten)

5.5. Kr. Himmelfartsdag

Ingen klubaften

12.5. Aflevering DN + Månedens fotograf
Vi indsamler papirbilleder til Den Nationale. Billederne skal være registreret og uploadet senest den 10. maj.
Månedens fotograf er Henrik R. Kristensen, som viser billeder med overskriften ”Mine indsendelser til internationale saloner” (Poul Chr.)

19.5 Fototur til SDU
Vi fotograferer i området ved SDU, hvor der er rige muligheder for spændende arkitekturfotografi. Mødested: Foran Svømmehallen kl. 19. Der kan med fordel parkeres på P1, som ligger meget tæt på. (Flemming)

26.5. Resultat 2. runde

Dommer Lillian Stubbe gennemgår sin bedømmelse af klubkonkurrencens 2. runde. Vi starter kl. 19 præcis, så Lilian kan nå sidste færge til Ærø. (Lars)

2.6. Besøg på Stadsarkivet

Vi mødes på Stadsarkivet, Klosterbakken 2, klokken 19.30. Vi får først en kort præsentation af arkivet og dets billedsamlinger, og siden en praktisk snak om dokumentationsopgaven af de mange forandringer der foregår i Odense for tiden. Tilmelding til formanden senest den 26.5. (Poul Chr.)

9.6. Temakonkurrence
Emnet til temakonkurrencens 2. runde er ”Bevægelse”. Der må afleveres 2 umonterede billeder i maks. 20x30 cm. Bedømmelsen foretages ved pointgivning blandt de fremmødte (Ole)

17.6. Sæsonafslutning
Sæsonen afsluttes fredag den 17. juni kl. 18 med en grillaften i haven hos Poul Chr. Jensen, Enghavevej 30, 5230 Odense M. Arrangementet er for hele familien. Hvis vejret mod forventning svigter trækker vi indendørs. Medbring selv kød, tilbehør og drikkevarer. Tilmelding i klubben senest 9.6. (Poul Chr.)