Fototur til Hesbjerg Slot

Rapsmarkerne er lige ved at blive gule, slåenbuskene er tæt på at springe ud og syrenerne står med fede blomsterknopper. Vi kan ikke se bort fra det mere: foråret er over os, selvom temperaturerne stadig er et-cifrede. Så derfor begynder det at klø i udløserfingeren og det skal udnyttes med kvartalets første fototur, til et sted hvor de fleste OFA-grafer kan få deres lyst styret; som programmet beskriver det:
Vi mødes kl. 19.00 ved Hesbjerg Slot, Hesbjergvej 50, 5491 Blommenslyst, hvor vi fotograferer den forhåbentlig nyudsprungne skov og slottet udefra. Der kan parkeres for enden af alléen.

Ansvarlig for arrangementet er Niels.

Få inspiration her, hvis du har svært ved at se motiverne i skoven for bare træer