Temakonkurrencen, 2. runde 2016, Bevægelse
Af Niels Jørgen Valentin.

Bevægelse kan beskrives som en sammenhæng mellem en genstands bevægelse, og de kræfter der påvirker den. Dette kaldes dynamik.

Alt er dybest set i bevægelse. Intet er statisk. Verden er i konstant forandring, med bevægelser i politik, religion, kunst, krige, og konflikter. Ja selv i OFA, hvor alting ellers virker statisk, og evigt uforanderligt, er der bevægelse. Bevægelse er bevægelse, uanset hastigheden. Og bevægelse var netop emnet i anden runde af temakonkurrencen. Var der så bevægelse at spore i de indleverede værker? Ja bestemt.

Der er dynamik, og livsglæde i Lone Helene Erichsens vinderbillede, af en pige, der springer ud i verden med barndommens glæde og livsmod. En fortjent 1. plads.

På andenpladsen finder vi en dreng, tilsyneladende fanget i en evig cirkulær bevægelse i en verden af linjer og cirkler. Mesterligt fastfrosset, og komponeret af Niels Holmgård.

Mystik, og lysbevægelser på 3. pladsen. Lisa Winther bringer os med sit surrealistiske billede ind i en helt anden verden af lys og bevægelse. Særdeles veludført og spændende.

Ligeledes på en 3. plads. Jørgen Jørgensens billede fra en rutsjebane. Fart, dynamik, og sprøde farver kendetegner dette værk.

Lisa og Jørgen må dele den ærefulde 3.plads, grundet pointlighed.

Som sagt indledningsvis befinder vi os i en verden af evig bevægelse. Det kan være i alle retninger, og ikke nødvendigvis frem. Med kun 18 indleverede billeder, har vi bevæget os i en lidt kedelig retning med temakonkurrencen. Men skal vi ikke bevare optimismen, og betragte det som et sæsonudsving, en lille bevægelse, og vende tilbage efter sommerferien med fornyede kræfter, og friske ideer.

Ha' en rigtig god en af slagsen.

De 4 vinderbilleder ses herunder:


1. plads: Lone Helene Erichsen


2. plads: Niels Holmgård


Delt 3. plads: Lisa Winther


Delt 3. plads: Jørgen Jørgensen


Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

  Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
1 Lisa Winther 7,13 7,07     14,20
2 Aiki Linette Dyring 7,19 6,93     14,12
3 Jørgen Jørgensen 6,81 7,07     13,88
4 Niels Holmgård 6,38 7,40     13,78
5 Niels Jørgen Valentin 6,81 6,73     13,54
6 Lone Helene Erichsen 5,44 7,60     13,04
7 Poul Chr. Jensen 6,75 6,13     12,88
8 Flemming Winther 6,56 6,00     12,56
9 Ebbe Rosendahl 6,50 6,00     12,50
10 Jens Groth 6,25 5,00     11,25
11 Pia Nicoline Valencia 7,63       7,63
12 Bjarne Grubbe 5,63       5,63
13 Peter Strarup 5,38       5,38
14 Ole Bøgelund 4,56       4,56

Temakonkurrencen, 1. runde 2016, To
Af Niels Jørgen Valentin.

To er det mindste primtal. To er det første lige naturlige tal. To punkter i et plan definerer en ret linje. To er det højeste antal personer i et ægteskab (i hvert fald i Danmark). To er antallet af spillere i skak. To er antallet af sider på en mønt. To er emnet i første runde af temakonkurrencen. Det skulle være nemt, to er jo trods alt ikke ret meget. Et billede kan indeholde to objekter, og opgaven er løst! Men skal værket have interesse for andre end autor selv, kan man jo prøve at få indholdet til at sige to, og straks bliver det lidt vanskeligere. Dette er i fin stil lykkedes for de tre vindere i første runde.

Pia Valencia
s billede på 1. pladsen siger to. En nøgen kvinde der bliver omfavnet. Men hov, der mangler da en krop. De to mandehænder sidder bare der på kvindens ryg. Mystisk, syret, og fantastisk kreativt.

Kreativt er Aiki Dyrings 2.plads billede bestemt også. To børn skriver tallet to med hænderne. Så enkelt kan det gøres når opgaven bliver løst af en opfindsom fotograf.

Det er en tysker Kvik…. Nej det er en dansker. Nemlig Lisa Winther, som med billedet af Kvik og hans spejlvendte bror indtog 3.pladsen. Nu er der pludselig to af denne ikoniske fjernsynsstjerne! Jo emnet er så sandelig opfyldt.

Med 25 deltagende billeder er sæsonen 2016 skudt i gang med manér.

De 3 vinderbilleder ses herunder:


1. plads: Pia Nicoline Valencia


2. plads: Aiki Linette Dyring

3. plads: Lisa Winther

Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

  Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
1 Pia Nicoline Valencia 7,63       7,63
2 Aiki Linette Dyring 7,19       7,19
3 Lisa Winther 7,13       7,13
4 Jørgen Jørgensen 6,81       6,81
5 Niels Jørgen Valentin 6,81       6,81
6 Poul Chr. Jensen 6,75       6,75
7 Flemming Winther 6,56       6,56
8 Ebbe Rosendahl 6,50       6,50
9 Niels Holmgård 6,38       6,38
10 Jens Groth 6,25       6,25
11 Bjarne Grubbe 5,63       5,63
12 Lone Helene Erichsen 5,44       5,44
13 Peter Strarup 5,38       5,38
14 Ole Bøgelund 4,56       4,56