Temakonkurrencen, 3. runde 2017, Nostalgi
Af Sten Sagen.

Nostalgi er igennem tiden defineret på mange måder, men fælles for de fleste definitioner er: ”Længsel efter noget der har at gøre med gamle dage”.

Temaet blev på vanlig vis fortolket bredt og originalt i de 24 billeder, der var med i konkurrencen. Der var et portræt af en smuk kvinde med gammeldags tøj, et nærbillede af stempler på et damplokomotiv, en polsk fisker i gang med at filetere fisk for mange år siden, et nærbillede en ny blå damecykel i gammel stil, en moden mand på sin røde Puch Maxi, gamle togvogne, et gammelt rustent landbrugsredskab, en moden kvinde i hippie-outfit, sortbrogede grise, gammelt spisebord fra klunketiden, lampeskærm mm. fra gamle dage, gamle mænd og billard, ny version af ”frokost i det grønne”, gammel cowboy, butiksudstilling af gamle tyske damehatte, cowboy med trukket revolver, soldater fra den amerikanske borgerkrig der holder pause og ”gamle” fotovenner der skåler frokost.

Poul Chr. Jensens vinderbillede blev et billede af 2 teaktræshylder, fyldt med blandt andet bøgerne Hvem-Hvad-Hvor og Politikens årbøger fra 1940'erne samt en gammel drejeskivetelefon. Ren uforfalsket nostalgi når det er bedst. Poul Chr. havde en rigtig god dag, for hans andet billede i konkurrencen, et billede af maleriske læderfedtdåser fik andenpladsen, så han havde 2 billeder på 1. og 2. pladserne, men på grund af reglerne om, at det udelukkende er det øverst placerede billede der tæller med, blev det ”kun” til én 1. plads. Flot klaret af formanden. Man kan således konstatere, at det nu er sket to gange i træk, at to vindere begge fik stemmer nok til både 1. og 2. pladsen. Niels Holmgård løb med sejren på samme måde i sidste runde.

2 pladsen gik til Niels Holmgårds billede af en moden mand der studerer smukke gamle Teknobiler. Et meget enkelt billede med et klart nostalgisk udtryk.

På grund af stemmelighed kom der hele tre billeder på 3 pladsen: Erling Hollmanns billede på 3. pladsen var et billede af en hånd der holder et gammelt sort/hvidt familiebillede af flere generationer. Nostalgien i dette billede er ikke til at tage fejl af!

Nicolai Godvins billede på 3. pladsen var et gammelt symaskinebord med en gammel manuel symaskine, alt smukt patineret, her mangler der heller ikke nostalgi.

Sten Sagens billede på 3. pladsen var en gammel mand med en musikafspiller fra før 2 verdenskrig.


De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

tema 17 01 01
1. plads: Poul Chr. Jensen

tema 17 01 02
2. plads: Niels Holmgård. Titel: Tekno


3. plads: Erling C. Hollmann


3. plads: Nicolai Godvin. Titel: Out of service.


3. plads: Sten Sagen


Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

  Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
1 Sten Sagen 7,14 6,43 5,93   19,50
2 Erling C. Hollmann 7,43 6,00 5,93   19,36
3 Poul Chr. Jensen 6,00 5,86 7,27   19,13
4 Niels Holmgård 5,43 7,14 6,07   18,64
5 René Jensen 6,29 6,43 5,00   17,72
6 Jørgen Jørgensen 6,79 5,86 4,73   17,38
7 Maybritt Hodal Jensen 6,50 5,79 5,00   17,29
8 Ebbe Rosendahl 5,93 6,29 4,93   17,15
9 Jens Groth 4,43 5,50 5,00   14,93
10 Pia Nicoline Valencia 6,40 6,57     12,97
11 Preben Hansen 5,79 4,43     10,22
12 Lars Møller 6,64       6,64
13 Egon Aarenstrup 5,93       5,93
14 Nikolai Godvin     5,93   5,93
15 Henrik R. Kristensen     5,53   5,53
16 Ole Bøgelund 4,64       4,64
17 Søren Wulff Andersen     4,40   4,40
18 Steffen Høy Pedersen   3,64     3,64