Temakonkurrencen, 2. runde 2017, En god dag
Af Sten Sagen.


Temaet blev fortolket bredt i de 23 billeder, der var med i konkurrencen. Der var blandt andet billeder fra: bryllupper, sølvbryllupper, kæmpemyrer i gang med et ”fest” måltid, kæmpe isanretninger, en glad lystfisker, roligans i aktion, en lur på en sofa på en badeanstalt, en rotur på et surfbræt i aftenskumringen i et varmt land osv! Billederne vidnede om et sædvanligt stort engagement i opgaven!

Niels Holmgårds vinderbillede var unge drenge i kåd kamp om karameller, kastet til dem fra de ældste klasser på sidste skoledag. Et flot billede i modlys med en stor dynamik. Niels havde en god dag i konkurrencen. Hans andet billede af en glad økologisk gris fik andenpladsen, men på grund af reglerne om, at kun det øverst placerede billede tæller med, blev det ”kun” til en 1. plads. Flot klaret af Niels.

Pia Valencias billede på 2. pladsen viste begejstringen og den glade overraskelse hos den udkårne, da hendes elskede på knæ friede til hende. En rigtig god dag for begge parter ingen tvivl om det!

3. Pladsen havde 2 vindere på grund af stemmelighed. Det ene billede: René Jensens billede af et kyssende forelsket par i skumringen ved Lillebæltsbroen illustrerede smukt ”En god dag”. Det samme gjorde det andet billede: Sten Sagens billede af to smukke nepalesiske folkedansere der tog en selfie på Odense havn under årets havnefestival.


De 3 vinderbilleder og pointlisten ses herunder:

tema 17 01 01
1. plads: Niels Holmgård

tema 17 01 02
2. plads: Pia Nicoline Valencia


3. plads: René Jensen


Delt 3. plads: Sten Sagen

Traditionen tro kan man give hvert billede fra 1 - 10 point. Pointene herunder fremkommer ved at dele antallet af afgivne stemmer op i det samlede pointtal. Derved får man en ensartet pointgivning henover runderne uanset antallet af dommere (læs: medlemmer). Det giver samtidig retfærdighed i tilfælde af, at autor ikke selv er fremmødt og derved ville kunne få et højere gennemsnit, idet man ikke må give sit eget billede point.

  Autor Runde 1 Runde 2 Runde 3 Runde 4 I alt
1 Sten Sagen 7,14 6,43     13,57
2 Erling C. Hollmann 7,43 6,00     13,43
3 Pia Nicoline Valencia 6,40 6,57     12,97
4 René Jensen 6,29 6,43     12,72
5 Jørgen Jørgensen 6,79 5,86     12,65
6 Niels Holmgård 5,43 7,14     12,57
7 Maybritt Hodal Jensen 6,50 5,79     12,29
8 Ebbe Rosendahl 5,93 6,29     12,22
9 Poul Chr. Jensen 6,00 5,86     11,86
10 Preben Hansen 5,79 4,43     10,22
11 Jens Groth 4,43 5,50     9,93
12 Lars Møller 6,64       6,64
13 Egon Aarenstrup 5,93       5,93
14 Ole Bøgelund 4,64       4,64
15 Steffen Høy Pedersen   3,64     3,64